Info

The FAR Side

Mine herrer og eventuelle damer! Læn jer tilbage i Chesterfield sofaen, tag hul på Bridge Blandingen og skru godt ned for babyalarmen. Det er fars podcast … Er du far? Eller vil du vide, hvad din mand tænker? The FAR Side – podcasten hvor fædre tænker højt.
RSS Feed
The FAR Side
2020
September
May
April
January


2019
November
October
September
July
June
April
March
February
January


2018
November
October
September
May
April


2017
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2016
December
November
October
September
August
June
May
April


All Episodes
Archives
Now displaying: March, 2017
Mar 29, 2017

Dagens afsnit handler om, hvad der sker, når vi mænd insisterer på at være en større del af vores børns liv. Hvor stor en rolle bør vi spille på et domæne, som længe har været kvindernes? Hvad er vores berettigelse? Og hvordan bevarer vi vores maskulinitet?

I dag har vi inviteret selveste kulturskribent og podcaster Torben Sangild til en snak om vilkårene for fædre, der gerne vil være til stede i deres børns liv. Torben, der tilhører farfrontens avantgarde, er den første mandlige danske børne-blogger (ikke børnelokker!). Han startede bloggen ”Far-bar” tilbage i 2007. I lighed med vores egen Christoffer (hør afsnit 20) har Sangild været i clinch med den kulturkonservative fløj, som mener, børn er kvindens job. Vi spiller en lille lydbid, hvor Torben får ørerne i vridemaskinen hos kønsfundamentalisten Iben Thranholm. Den historisk bevidst kulturskribent tager kampen op og formår at vende fuldstændig op og ned på de to værters lettere forstokkede kønsforestillinger.

I ugens faroplevelse har Jesper igen-igen-igen leget for vildt med Vitus, men denne gang kommer den fortumlede far dog ikke i studiet med klap for øjet. Til gengæld har han fået afsat permanente tandmærker i Vitus. Som hævn fylder Vitus faderens ører med majs og har sat sig for ikke længere at reagere på ordet nej. Christoffer har fået pakket Alma ud af vattet efter uheldet med det kogende vand. Til gengæld er hun gået ind i en fase, som vi ikke har kunnet finde i nogen håndbøger om børneopdragelse, ”den bipolare fase”. Her er ikke mange minutter mellem solskin og tordenvejr.

Hvad blev der egentlig af talemåden ”Fars ord er lov?” Vi stiller skarpt på ordet ”nej” og indhenter ekspertråd til, hvordan man udøver den svære kunst at sige fra over for sine elskede poder uden at overforbruge det kedelige ord ”nej”, så der går inflation i skidtet.

Mar 12, 2017

Der er lagt i kakkelovnen til et sindsoprivende afsnit – en ægte tåreperser. Hør afsnit 20, og gæt på hvilken af værterne, der annoncerer en livsforandrende begivenhed, og hvilken der er kommet til at blanchere barnet i stedet for broccolien.

Der er en lille tåre i øjenkrogen i afsnit 20 – vores porcelænsjubilæum, som vi fejrer med stjernekastere så store, at journalisten fra avisen Aarhus Onsdag bliver imponeret.

I dag prøver vi at finde ud af, hvordan man holder fast i et sundt parforhold midt i den krigszone, som en børnefamilie udgør. Vi har inviteret psykologen Katrine Axholm, der ironisk nok har startet en mandegruppe ved navn ”MAND – Stå ved dig selv”. Katrine har bragt sig i søgelyset ved at udtale ”Mænd med barnevogn og på SkoleIntra? Det er seksuelt uinteressant.” En bemærkning der rammer de to værter som et nyrestød. Vi spørger Katrine om, hvad de største udfordringer er for os fædre, når vi er i et parforhold. Katrine giver os et par gode fif til, hvordan vi får tunet balancen mellem familieliv og parforhold. Skal man have sex hver dag? Er der noget galt med mænd, der går med barnevogn? Og hvordan undgår vi fædre den arketypiske rolle som underdirektør i familieplanlægningen?

I ugens faroplevelse fortæller Jesper om et raserianfald, der får utilsigtede konsekvenser. Vi kommer også ind på den shitstorm, som Christoffer rendte ind i, da han i februar dristede sig til at påtale den almene sandhed, at far fylder for lidt i fødselsforberedelserne. De liberalistiske stormtropper Amalie Lyhne og Anne Sophia Hermansen rykkede i brechen og udråbte Christoffer til Årets Overpriviligerede Stakkel med de mindeværdige ord ”Læg den mand på en briks, tag bukserne af ham og giv ham et par bøjler, han kan lægge underbenene op i.”

1