Info

The FAR Side

Mine herrer og eventuelle damer! Læn jer tilbage i Chesterfield sofaen, tag hul på Bridge Blandingen og skru godt ned for babyalarmen. Det er fars podcast … Er du far? Eller vil du vide, hvad din mand tænker? The FAR Side – podcasten hvor fædre tænker højt.
RSS Feed
The FAR Side
2020
September
May
April
January


2019
November
October
September
July
June
April
March
February
January


2018
November
October
September
May
April


2017
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2016
December
November
October
September
August
June
May
April


All Episodes
Archives
Now displaying: February, 2017
Feb 17, 2017

Alle bør have en toårig i huset, siges det. Men behøver det være konstant? Vi hylder i dette afsnit menneskehedens vel nok vigtigste opfindelser ved siden af støvsugerrobotten, nemlig bedsteforældre og daginstitutioner, som gør det muligt at få børn uden at dø af overbelastning.
At puffe de små ud af reden kan dog også være forbundet med separationsangst. Hvordan reagerer poderne, og hvordan reagerer vi fædre? Må man sende en manual med, når de skal passes ude, eller bør man trygt lade svigermor forkæle afkommet med Nutella-madder og ispinde? Hvad gør man, når barnet ligger sig skrigende ned på gulvet, når det skal i vuggestue? Og hvad sker der i Christoffers dagpleje, som gør, at han får lyst til at blive hængende?
Ellers gør alene rommen – den hidtil bedste – podcasten værd at lytte til.
I vores nye indslag ”Dad hacks” giver vi fif til, hvordan man slipper nemmere om ved livet som far, og her afslører Jesper en ukendt musikalsk side af sig selv. I Ugens faroplevelse kappes de to værter som sædvanligt om at fortælle den mest tåkrummende historie, og med sin ”distræt far”-historie lykkes det næsten Christoffer at overgå Jespers fortælling fra sædudtømningsrummet på fertilitetsklinikken. Denne gang bliver Jesper sur over, at hans bidrag til befrugtningen omgærdes med for lidt respekt. Christoffer underholder med sit lidet romantiske møde med fertilitetsklinikkens vicevært.
De to værter får også lejlighed til at gøre fælles front mod Sundhedsstyrelsens nye skizofrene Far-app, der gør faderen til et sagesløst vedhæng til moderen, samtidig med at det taler til os, som om vi var fodboldidioter (hvilket imidlertid kun Christoffer er, red.).
I indslaget Nyt fra farfronten viser Jesper, han er gjort af sandt far-stof, da han afslører, at han efter en tur på biblioteket frivilligt har læst en Vores Børn-artikel med titlen ”Jeg har lavet lort”, som handler om det åbenbart omstridte emne, hvordan vi forældre omtaler vores børns afføring. Desværre lykkes det os aldrig at finde et, der fortjener The FAR Sides godkendt-stempel, da værterne bliver rygende uenige. Men vi når at evaluere vægtige bidrag som fx lave bøf, kaste granater, møje sig til og flette en trold.

Feb 3, 2017

Ansvarlige som vi er har vi påtaget os rollen at forestå den uofficielle åbning af Aarhus Kulturby 2017. Vi har lokket et bogstaveligt talt levende publikum til at overvære optagelsen og beslaglægger den populære kogebogssektion i Arnold Buscks boghandel på Strøget i Aarhus. Det improviserede studie syder af stemning (mest utålmodige kogebogskunder, der leder efter gode spelt-kogebøger), og de to værter kan for en gangs skyld ikke nøjes med at snakke hinanden efter munden, men må affinde sig med afbrydelser og spontane reaktioner fra det løsslupne publikum.
Inspireret af omgivelserne kigger vi nærmere på tre gode bogudgivelser specielt møntet på fædre. Og vi kan præsentere nogle virkelige øjenåbnere, der sætter fokus på farrollen fra hver sin vinkel. Den svenske humorist Fredrik Backman har skrevet ”Ting, min søn skal vide om verden”, hvor han videregiver livsvigtig far-viden til sin søn (hvordan myrder du LeChuck og gennemfører Monkey Island 3, og hvad er opskriften på indbagt Snickers-is?), men under alle joksene banker der et ømt farhjerte og den lidt for velkendte angst for at vores børn en dag vokser fra os.
Vi interviewer Helen Lyng Hansen, forfatter til ni bøger om børn, herunder ”Helens bog til far”. Helen er ikke bange for at tale rent ud af posen og give os fædre en række praktiske råd med på vejen, hentet fra hendes lange erfaring som sundhedsplejerske. Spørgsmålene i bogen er mange: Hvorfor lystrer børn ikke, og hvorfor provokerer de os fædre, fx ved at smide mad på gulvet for 7. gang i træk? Helen har svaret. Må vi fædre trutte i vores barns numse? Og hvorfor ikke? Her er Helen og publikum ikke enige. Hvordan får vi barnet til at tage tøj på, når vi ikke må skælde ud? Helen giver et såre simpelt, men genialt råd.
Den sidste bog er Lars Karlsens Schwartz’s bog ”Når far taber sutten”, der sætter fokus på den oversete problemstilling, fødselsdepression blandt fædre, som rammer 7-10% af alle fædre! De to værter opdager, at de kan relatere til mange af forfatterens aversioner. Fx David Ove-agtige superfædre i Vores Børn.
Til sidst i udsendelsen kommer vi ind på spændende far-forskning, der viser, at farrollen har ændret sig markant flere gange i historien, og at den moderne, engagerede far – langt fra at være nogen ny opfindelse - overraskende nok har rødder mindst så langt tilbage som 1600-tallet.

1