Info

The FAR Side

Mine herrer og eventuelle damer! Læn jer tilbage i Chesterfield sofaen, tag hul på Bridge Blandingen og skru godt ned for babyalarmen. Det er fars podcast … Er du far? Eller vil du vide, hvad din mand tænker? The FAR Side – podcasten hvor fædre tænker højt.
RSS Feed
The FAR Side
2020
September
May
April
January


2019
November
October
September
July
June
April
March
February
January


2018
November
October
September
May
April


2017
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2016
December
November
October
September
August
June
May
April


All Episodes
Archives
Now displaying: December, 2016
Dec 30, 2016

#16 – Nytårsudgaven - Krudtugle eller dydsmønster?

The FAR Side holder nytårsforfest i studiet, og du er inviteret!
Hvor ligger du på farskalaen? Burger King-far eller bloggende overskudsfar kendt fra Vores Børn? Find ud af det i nytårsudgaven, hvor vi drikker champagne og hot buttered rum og serverer en perlerække af forstemmende bon mots fra døde og ukendte berømtheder, som vi har fundet i de små papirruller i nytårsknallerterne.
I dagens afsnit diskuterer vi blandt andet normer for, hvordan børn præsenterer sig i offentligheden. Hvorfor går vi op i, om der er robotter eller biler på drengens natdragt? Eller om drengen har et garn som en høstak eller en af David Beckhams sønner?
Værternes brødflove besøg på Burger King Viby resulterer i et tragisk møde med vor tids svar på den lille pige med svovlstikkerne, nemlig de såkaldte Burger King-fædre: Enlige fædre der nytårsaften tager på burgerrestaurant med børnene. Som de skriftkloge strides de to værter om, hvor vidt disse fædre bør hyldes som pionerer eller foragtes som skurken fra kritisk dokumentarfilm.
Vi fortæller tåkrummende og ærligt om årets faroplevelse og årets torsk-oplevelse, hvor Jesper er tæt på at ekspederet sit barn til de evige vuggestuer for at sikre sig et godt billede af purken foran dådyrernes svar på Brian Nielsen.
Derudover laver vi nogle ambitiøse nytårsforsæt, som handler om at afbalancere det evige dilemma mellem børn og karriere og om at lade 2017 være året, hvor vi krydser over på ”the far far side”.
For hvis der er én ting vi kan blive enige om, er det at farlivet simpelthen – rocker!

Dec 15, 2016

En af de bedste ting ved at være far er – at julemagien er tilbage!
TheFARside – forældremediernes svar på Ekstra Bladet – har strikket et juleafsnit sammen fyldt med råhygge og ufatteligt sprøde brunkager bagt af Jespers søn. Og så har Christoffer fisket en glögg med rom fra Martinique frem i Skejby-Centeret.
Julen er højtid for løgnehistorier! Og Jesper glæder sig – som et lille barn – til at sætte en skræk i livet på sin 2-årige søn i sin uhyggelige julemands-mundering. Imens bilder Christoffer datteren ind, at nissen betaler grøden tilbage i gavesokken. Desværre må de to værter tage deres små stunts op til genovervejelser, da forskningen siger, at de undergraver børnene tillid til forældrene.
Vi stiller spørgsmålet, om Nissebanden på Grønland og Jullerup Færgeby stadig holder som børneunderholdning. Og så kommer vi ind på de mørkere sider af julen, denne højtid for kaotisk gaveræs, højspændte familiesammenkomster, par-skænderier, selvmord og børnehungrende bedsteforælder.
Christoffer fortæller den medrivende julehistorie ”Christoffer og massakren i Føtex”, som involverer den frygtede kombination af datterens knuste brunkager, hjerteskærende barnevræl og – en ældre dame. Historien viser, hvor dybt en podcastende far kan falde i offentlighedens øjne, og i hvor høj grad Christoffers datter allerede har krammet på farmand.
Må man skændes i julen? Mens barnet hører det? Jesper, der skulle have ”latinsk temperament”, mener ja. Og ny forskning lader til at give ham ret.
Afsnittet akkompagneres af bjældeklang, brunkage-gnask og Jespers snøftende næse."

1