Info

The FAR Side

Mine herrer og eventuelle damer! Læn jer tilbage i Chesterfield sofaen, tag hul på Bridge Blandingen og skru godt ned for babyalarmen. Det er fars podcast … Er du far? Eller vil du vide, hvad din mand tænker? The FAR Side – podcasten hvor fædre tænker højt.
RSS Feed
The FAR Side
2020
September
May
April
January


2019
November
October
September
July
June
April
March
February
January


2018
November
October
September
May
April


2017
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2016
December
November
October
September
August
June
May
April


All Episodes
Archives
Now displaying: May, 2016
May 28, 2016

Afsnit 3: Farkroppen – Fra drengetid til manddom

Overgangen fra hedonistisk livsnyder og Adonis-agtig påfuglehan til ansvarsfuld, gråmeleret familiefar er et spring ind i manddommen. Fyldt med ansvar og forpligtelser. Og kæmpestore flødekager åbenbart.
Undersøgelser viser nemlig, at vi fædre i snit er væsentlig tungere og bredere om livet end de sorgløse, uskyldige og splejsede barnesjæle, ikke-fædrene.
Dagens afsnit af The FAR Side handler om, hvad der skete med vores i granit udhuggede overkroppe, da far-tjansen med ét slag pludselig umuliggjorde ethvert forsøg på at røre sig ud af flækken.
Heldigvis kan vi takke den amerikanske studine Elle Macpherson for at have opfundet det nye hotte kropsideal ”dad bod”, der ophøjer vores nye bløde kurver til genstand for alle kvinders savlende begær.
Det er tidens mode, kvinder, get used to it!
Men hvordan får du din egen dad bod lige som Leonardo DiCaprio? Og hvordan forener vi vores egoistiskebehov for sport og motion med familiens ve og vel? Vi giver dig tippene til, hvordan du trimmer topmaven ien presset hverdag, så du kan lege med dit barn uden at blive stakåndet.
Du får et hæsligt indblik i Christoffers og Jespers fortid som storforbrugere af Matas’ hud- og hårprodukter.
Derudover får du svar på, om Christoffer har fået sin nattesøvn. Er Jesper en fast klippe i havet eller en blævrende gelébudding? Hvorfor er Christoffer pludselig blevet bange for at dø?
Hvilke dirty moves vil Jesper anbefale til Sigurd Barrets Bjørnetime? Og hvorfor længtes Christoffer mod Bilka?

Links hjemmeside:

www.daddyo.dk

www.farbarsel.dk

May 1, 2016

– Al begyndelse er svær! I vores første afsnit skulle vi lige tale os ind på hinanden og på emnet – og det kan høres. I dag ser vi mest dette afsnit som et prøveafsnit, hvor vi varmede stemmerne. Hvis dette er dit første besøg på The FAR Side foreslår vi derfor, at du starter med et af de senere afsnit. Så kan du altid vende tilbage til afsnit 1, når du er blevet afhængig 

Anyways her er Shownotes.

 

Far-o- meteret er i bund, men stemningen er i top, takket være masser af rom og Redbull i glasset. Ærøfærgen har lagt fra land til endnu et afsnit The FAR Side, der handler om tiden før, under og efter fødslen set fra den nye fars synspunkt.
Kun en ting er sikkert: There will be blood.

I afsnit 2 går vi på jagt efter klare svar på en række afgørende spørgsmål: Hvornår er det passende at bruge begrebet ”frossen grillkylling” om sit eget barn? (Aldrig nogensinde, red.) Stikker en jordemoder hele hånden op i kvindens underliv for at mærke, hvordan babyen vender? (Vi er stadig i tvivl.) Hvordan udmåles tilstanden af kvindens underliv efter slaget? (Grad 1-4) Præcis hvad er mandens rolle under fødslen? Græder rigtige mænd? Hvornår opstår farfølelsen? Hvad er en ”episiotomi”? Og hvor ondt gør den udmålt i en skala, vi mænd forstår? (Dvs mængden af golfbolde i urinrøret.)

Vi samler desuden op på første afsnits skæbne, lytternes reaktioner, og seneste nyt fra hjemmesiden og Facebook, hvor I bl.a. kan se, hvordan man beroliger en vrælende baby med ”toiletpapirmetoden”.

1